Holbergs identitet

Ludvig Holberg kom til verden i dobbeltmonarkiet Danmark/Norge den 3. december 1684 i Bergen og døde i København den 28. januar 1754. Som 18-årig blev han student på Københavns Universitet, hvor han senere blev professor i historie og kassemester. De sidste ni år opholdt han sig hver sommer på Tersløsegaard, 10 km nordvest for Sorø. Hans sarkofag står i Klosterkirken i Sorø Akademi.

Komediemester

I ’en poetisk raptus’ sprøjtede han på 4½ år 27 lystige komedier ud af blækhus og fjerpen. Med urpremieren på ’Den politiske Kandestøber’ fredag den 25. september 1722 grundlagde han Den danske Skueplads på Lille Grønnegade Teatret i København, hvor der for første gang blev spillet professionelt teater på dansk.

Rundt i Europa

I 1706-08 studerede han i England, og på trods af et skrøbeligt helbred drog han 1715-17 på fodrejse rundt i Europa. Besøgte Nederlandene, Frankrig og Italien og vendte hjem fyldt med inspiration til komedierne. Over nytåret 1716/17 sugede han på karnevalet i Rom Commedia dell’Arte truppernes folkelige maskekomedier til sig.

Sproggeni

Såvel mundtligt som skriftligt beherskede han 10 sprog. Som videnskabs mand skrev han store værker på dansk – ikke på latin som det var normen på Københavns Universitet – og blev i 1730 professor i historie. Inden komedierne skrev han skæmte- og skandaleromanen Peder Paars. Og i 1741 science fiction-romanen Niels Klim. Halvdelen af de 22.000 ark, han skrev, bestod af historisk videnskab. Hvorved han grundlagde dansk historieskrivning og blev hovedmanden bag sikringen af sprogets overlevelse og dermed vores danske identitet.

Radikal, frisindet - både blå og gul

Ludvig kæmpede for, at man skulle være tolerant og udvise respekt for andres religioner. Krigene i 1600-tallets Europa viste, hvor galt det kunne gå. Store Nordiske Krig sluttede i 1720 og Danmark levede i fred de næste 87 år. Parodien, den satiriske ironi, det talte og skrevne ord, den sunde fornuft brugte han som våben, ordet Bestandighed som motto.

Balancen holdt han ved kompromisets kunst i kontrast til sin egen indre ildsprutte. Selv om han var underlagt censur forbandt han sig med enevælden, som han mente var det bedste samfundssystem til at sikre borgerne tryghed og trivsel.

Danmarks første feminist

Kvindens ligestilling var en hjertesag for ham. Han var født ’uden kugler i pungen’, som han skrev i et epigram, kryptorkisme hedder det på lægelatin. Stemmen gik aldrig i overgang, piget så han ud hele livet, 158 cm høj. Pådrog sig malaria på den store rejse til Rom. ’Fjerdedagsfeberen.’ Klarede den livet ud med kinin og kaffe.

Unyttig galskab

Hvorfor så megen unyttig galskab udi i moralske komedier? Ja, hvorfor forgylder apotekere deres piller? spørger Ludvig i en af sine epistler. Hvorfor er vi bidt af ham, spørger vi os selv. Fordi hans komedier er befolket med galskab, arketyper og eviggyldige temaer, som skildrer de danske lyder og dyder. Menneskeskildringerne er forrygende, kvindefigurerne stærke og kontante. Den danske folkekarakter skildrer han på godt og ondt.

Ludvigs kunstvilje er også vores

Vi trækker teksternes essens op til i dag. Med dem befrugter vi nutiden med vægt på komik, humor, lystighed og politisk satire. Som ingen andre har han i komedierne gjort det intelligent, robust og poetisk. Mere som en legesyg fægter med fleuret end med tungt slagsværd ’for at gavne og fornøje'.