Nedtælling til dansk teaters 300 års fødselsdag

Ludvig Holbergs allerførste komedie ’Den politiske Kandestøber’ fik 25. september 1722 urpremiere på Lille Grønnegade Teatret i København. For første gang blev der spillet dansk teater for almindelige borgere. Før den tid var det forbeholdt hoffet og adelen at se opera og ballet i form af gæstespil ude fra Europa.

Holberg Teatret i Sorø, Holbergs land, har med den 77-årige teaterleder Niels Vandrefalk Andersen i spidsen sat sig for at fejre jubilæumsåret. Da han som udlært skuespiller med Holbergs komedier i rygsækken gik fra nationalscenen i 1969 kaldte Politikens At Tænke Sig ham for Niels Anderledes.

Siden 2010 har han og teatrets øvrige medarbejdere, både de garvede Holberg-spillere på scenen og de professionelle teaterfolk bag scenen, arbejdet frivilligt. I samarbejde med professionelle kolleger i Sorø kommune og på Holbæk Teater er han i fuld gang med at udvikle idéer til at fejre 300 årsjubilæet.

På forkant lægger teatret op til begivenheden med ’Jean de France’ i midsommeren 2020. Og fortsætter med en forrygende udgave af Ludvig Holbergs  science-fiction roman ’Niels Klims forunderlige rejse’ i 2021. For endelig  sammen med Holbæk Teater at spille ud med en sprælsk Commedia dell’Arte-udgave af ’De Usynlige’ i jubilæumsåret 2022. Forestillingen bliver udbudt til turné i Norge og i Danmark.

 

 

 

Ludvig Holberg er stedt til hvile i Wiedewelts sarkofag i Sorø Klosterkirke.  Sommerboligen de sidste ni år af hans liv på Tersløsegaard 10 km NV for Sorø er blevet til Ludvig Holberg Museet.

Holberg Teatret har de sidste 10 år udelukkende spillet hans komedier.

’Mascaraden’

’Erasmus Montanus’

’Den politiske Kandestøber’

’Den Vægelsindede’

’Jeppe på Karneval’

’Den pantsatte Bonde-Dreng’

’Barselsstuen’

’Hexerie eller Blind Allarm’

’Kilde-Reysen’

’Ulysses2019’

 

Læs mere om jubilæumsåret på