Jean de France

af Ludvig Holberg

Sorø står på gloende pæle.  Efter 15 uger i sus og dus vender Jean hjem fra Paris sammen med sin tjener Pierre. Jeans far, én af byens rigeste mænd, har betalt for turen i dyre domme. Inden soldeturen tjente Kirsten Giftekniv kassen på at arrangere en forlovelse mellem Jean og Elsebet, Jeronimi datter.  Ulykkelig forelsket i Antonius protesterede hun vildt, både dengang og nu.

Tjenestepigen Marthe går i aktion mod de stivnakkede fædre og den pengegriske koblerske. Sammen med sin elsker Espen slipper de Fanden løs med ualmindelig grovkornede intriger. Hun udgiver sig for en dejlig dame fra Paris, Madame la Fleche, som har et godt tilbud til Jean. Men Kirsten Giftekniv går til modangreb med krasse midler. Vildere og vildere går alt op i en spids. Lige indtil Elsebet får sin Antonius og de gamle får én over snuden.

Den internationale slagtøjsvirtuos, Benita Haastrup, har fyret op under musikken. Skuespillerne trakterer instrumenterne med lidenskab og begejstring. Teatrets rutinerede Holberg-spillere byder op til fest og farver, så komediemesterens ord står til troende: ’De fattige har ikke noget, de rige har ikke nok i noget!’

Festen udspiller sig i ’Søjlesalen’, Akademihavens naturperle mellem Kinahøjen, Holbergstatuen og Sorø sø. Publikum møder overdækkede publikumspodier og scener, der omkranser et cafémiljø med borde og stole. 150 siddepladser står klar med tørvejr under teltdug og parasoller. I læ for alle vinde med duft af 25-30 m høje cypresser, tujaer og grantræer. Varme tæpper ligger klar, hvis aftenen bliver kølig

 

 

1. Generalprøve lørdag 27. juni kl. 19.30

2. Generalprøve søndag 28. juni kl. 19.30

PREMIERE mandag 29. juni kl. 19.30

Forestillinger mandag 30. juni - lørdag 4 juli,
hver aften kl. 19.30

Varighed 2 timer og 15 minutter

Picnic fra kl. 18.15

Billetpriser

Voksne: kr. 200,-

Børn og unge til og med 23 år: kr. 100,-

Madkasser fra Skotte & Stentoft

Kr. 120,- pr. stk.

Bestil dagen før hos Marie Olesen
på 20 16 02 16 senest kl. 12

Man er velkommen til selv at medbringe mad og drikke.

Billetter

Eller direkte til Holberg Teatret, Marie Olesen

tlf. 20 16 02 16