Holberg som inspiration

Sammen med H.C. Andersen og Søren Kierkegaard anses Ludvig Holberg som én af de tre største genier i dansk kulturhistorie.

Han blev født 3. december 1684 i Bergen og døde i København 28. januar 1754. Som 18-årig blev han student og senere professor og kassemester på Københavns Universitet. Om sommeren opholdt han sig de sidste ni år på Tersløsegaard, 10 km nordvest for Sorø. Hans sarkofag står i Klosterkirken i centrum af Sorø Akademi.

Englands Shakespeare og Frankrigs Molière tilhørte epoker og stormagter som rummede langt flere ressourcer end hans. Alligevel sammenlignes han med dem. 1722-1727 sprøjtede 27 spillevende komedier ud af hans fjerpen.  I ”en poetisk raptus” grundlagde han Den danske Skueplads på Lille Grønnegade Teatret i København.

Rundt i Europa

I 1706-08 studerede han i England og grundlagde en livslang hengivelse til oplysningstidens filosofi. På trods af et skrøbeligt helbred drog han 1715-17 på fodrejse rundt i Europa. Besøgte Nederlandene, Frankrig, Italien og Tyskland og vendte hjem med en lille topmave, sundere og mere rødmosset end da han drog ud.

Som polyhistor beherskede han de lærdes og overklassens sprog, som dengang var latin, tysk og fransk og til en vis grad engelsk. Udover komedie- og romanforfatter (Peder Paars, Niels Klim) var han professor og videnskabsmand og skrev store videnskabelige værker på dansk. Derved blev han hovedmanden bag sikringen af det danske sprogs overlevelse.

Radikal, frisindet – og samfundsbevarende

Holberg kæmpede for, at man skulle være tolerant og udvise respekt i religiøse anliggender. Krigene i 1600-tallets Europa havde vist, hvor galt det kunne gå, hvis man agerede fundamentalistisk. Parodien, den satiriske ironi og den sunde fornuft brugte han som våben og hyldede bestandigheden, som var hans motto, og kompromisets kunst på trods af sin egen indre ildsprutte.

Selv om han var underlagt censuren støttede han enevælden, som efter hans mening var det eneste samfundssystem, der kunne fastholde en grundlæggende sikkerhed for befolkningen. Kvindens ligestilling var en hjertesag for ham. Men han giftede sig aldrig, fik ingen børn.

Unyttig galskab

”Hvorfor så megen unyttig galskab udi i moralske komedier? Ja, hvorfor forgylder apotekere deres piller?” spørger Ludvig Holberg i en af sine epistler.

Og hvorfor er vi bidt af ham, spørger vi os selv. Fordi hans komedier er befolket med arketyper og eviggyldige temaer, som skildrer de danske skavanker. Menneskeskildringerne er forrygende, kvindefigurerne stærke. I ”Jeppe på Bjerget” bruger han løs af sin egen visdom, spejler drukkenbolten og den vise filosof ’Jeppe’ ud fra sig selv. Den danske folkekarakter åbenbarer sig på godt og ondt. Så vi genkender Jantelovens udtryk for mindreværd og storhedsvanvid.

 

"At gavne og fornøje"

Med afsæt i hans motto ”at gavne og fornøje” udmønter vi teksterne, bearbejder og udvikler dem til nutidens Danmark med vægt på gøgl, lystighed, komik – og ikke mindst den politiske satire. Fordi han gjorde det charmerende robust, raffineret, intelligent og satirisk. Mere som en elegant fægter med let fleuret end en brutal tølper med tungt slagsværd. Altid med udgangspunkt i livets grimme gru for at oplyse og forvandle folk og vise livets spektakulære glæder:

MED HUMOR OG OMTANKE!