Hexerie eller Blind Allarm

 af Ludvig Holberg

Premiere:

mandag 26. juni kl. 19.30

Forestillinger:

tirsdag 27. juni til lørdag 1. juli kl. 19.30

Picnic fra kl. 18.15

En forgældet gøglertrup spiller i Thisted. 60 rigsdaler, svarende til prisen på 12 okser, kan redde den fra gældsfængsel. Men trommen går:

Teatret er Djævelens pesthule. Skueplads for ugudelige lidenskaber, lyder og laster. Hedenskab, råddenskab og dæmoners løgnagtige tungetale!!

Komedien blev skrevet i 1723. I en rå og grum tidsånd. Teksten var så saftig og provokerende, at den måtte vente 27 år på at blive spillet. Ludvig Holbergs mesterstykke om overtro, vantro og godtro folder sig ud med vildskab og barsk humor. Holberg Teatrets aktørs har også datidens skæbne hængende over hovedet. Kampen for overlevelse går ind i sin afgørende fase. Som dengang for snart 300 år siden.

15 komedianter udgør nerven i det stærke ensemble, der leverer løjer på højt plan. Blandt andet med et par velkendte ansigter fra Næstved Revyen.

Ensemblet betår af Tina Nedergaard, Calgar Erdem, Lenette Darling, Rasmus Dalsgaard, Søren Hansen, Marcus Thenning, Helle Schäffer, Hans Peder Christensen, Lotte Schäffer, Line Bayer Langkilde, Mogens Sørensen, Martin Engelbæk Halling Jacobsen, Christina Kaaber, Niels Vandrefalk og Niels Weiglin.

Festlighederne slippes løs i Akademihaven. I ’Søjlesalen’, en naturperle tæt ved Holbergstatuen og Sorø sø. Uanset vejret står 150 siddepladser klar med tørvejr under teltdug og parasoller. Høje cypresser og nåletræer på op til 30 meter giver læ. Varme tæpper ligger parat, hvis aftenen bliver kølig.

Holbergcaféen byder på vin, øl, vand og the/kaffe til rimelige priser.  Comwell Sorø leverer picnickurve. Man er velkommen til at medbringe mad og drikkevarer selv. Indgangen åbnes kl. 18.15.

 

 

Billetpriser

Voksne: kr. 200,-

Børn og unge under 25 år: kr. 100,-

Picnickurve

Kr. 120,- pr. stk.

Bestil dagen før på 20 16 02 16 senest kl. 12.

Køb af billetter (fra 1. juni 2017)

Sorø Bykontor tlf. 57 87 70 20

Eller direkte til Holberg Teatret, Marie Olesen tlf. 20 16 02 16